Hypokonder-billet

En hypokonderbillet til alle tre Aftenkonsultationer i denne sæson kan købes med en helende rabat. Aftenkonsultationer: Myre, muldvarp, medicin – kan dyr helbrede mennesket? Vi mennesker er på evig jagt efter ny viden om os selv. Hvordan kan vi behandle sygdomme? Hvordan fungerer kroppen? Hvordan kan vi helbrede vores lidelser? For at udvikle ny medicin og opnå bedre forståelse af menneskets fysiologi vender vi ofte blikket mod dyrene. Denne sæson af Aftenkonsultationer handler om, hvad dyrene kan lære os om menneskekroppen, sundhed og medicin. Vi kigger helt ind i forskernes laboratorier og udforsker, hvordan dyr, lige fra myrer til store havpattedyr, kan gøre os klogere på mennesket. Hvad har abetestikler at gøre med mænds faldende sædkvalitet? Kan muldvarpefedt og brændt hugorm kurere sygdomme og andre lidelser? Kan en fisk få menneskehjertet til at slå i takt? Kan myrer løse problemet med antibiotikarestistens? Kan man CT-scanne en hval og blive klogere på menneskekroppens helingsprocesser? Det er nogle af de spørgsmål, vi får svar på i løbet af efterårets Aftenkonsultationer. Læs mere om de tre Aftenkonsultationer herunder. Aftenkonsultation: Fra dyr til menneske 29. oktober kl. 19-21 Menneske eller dyr. Hvor går grænsen egentlig? Vi mennesker har en lang evolutionær historie til fælles med resten af dyreriget. Vi deler forfædre med de lodne primater, der lever i dag, og selvom vi kan se enorme forskelle mellem mennesker og dyr, er vores biologiske slægtskab stadig tydeligt. Denne Aftenkonsultation handler om vores genetiske slægtskab med dyrene. Hvilke sygdomme og skavanker deler vi mennesker og dyr? Hvorfor rammes forskellige arter af nogle af de samme sygdomme? Og hvordan kan en lille, farverig fisk være med til at føre til medicinske forskningsgennembrud? På mange områder er mennesker og dyr stadig overraskende ens. Vi deler gener, biologiske mekanismer og – ikke mindst – sygdomme. Det betyder, at dyr også kan fortælle os noget om vores egen krop og de sygdomme, der rammer os. Abdi Hedayat er samlings- og konserveringschef på Medicinsk Museion. Efter 23 år på Zoologisk Museum har han nu bevæget sig ind i menneskets verden. Men spørgsmålet er, hvor stor forskellen egentlig er. Denne aften har Abdi fundet både zoologiske og humane præparater frem, der viser nogle af de sygdomme, der rammer både dyr og mennesker. Vi skal blandt andet møde en tyrannosaurus med tandpine – og se nærmere på, hvad dens sygdom kan fortælle os om os selv. Det nære genetiske slægtskab med dyrene er afgørende for forskning i og forståelsen af menneskets sundhed og sygdom. Når vi ser en chimpanse, kan vi nemt se fællestræk med mennesket. Men vi behøver ikke ligne hinanden for at dele genetik. Et af de mest anvendte forsøgsdyr i medicinsk forskning er et langt mere farverigt, lille og overraskende dyr; zebrafisken. Vi mennesker deler nemlig op mod hele 80 % genetisk arvemasse med zebrafisken, og det gør den til en fantastisk kilde til forståelsen af sygdomme hos mennesket. Pia Rengtved Lundegaard er lektor i biomedicin og har en baggrund i molekylærbiologi og genetik. Hun forsker i hjertesygdomme hos mennesker, og her bruger hun zebrafisk til at forstå, hvilke genetiske faktorer, der påvirker hjertets funktion. Denne aften vil hun gøre os klogere på, hvad den lille farverige fisk har til fælles med mennesket, og hvordan det gællede dyr kan hjælpe med at forstå menneskehjertets udvikling, funktion og sygdom. Foredragsholdere: Abdi Hedayat , konservator, samlings- og konserveringschef på Medicinsk Museion Pia Rengtved Lundegaard , lektor i biomedicin på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultuet, Københavns Universitet Aftenkonsultation: Muldvarpefedt og abetestikler - Kan dyr kurere mennesket? 4. november kl. 19-21 Fra bævergejl mod gigt til indbagte mus mod sengevædning. Mennesket har til alle tider anvendt dyr til at kurere lidelser. Til denne Aftenkonsultation skal vi høre om anvendelsen af dyr i folketroen, og derefter får vi et kig ind i laboratoriet, hvor højaktuel forskning i abetestikler forsøger at løse problemet med mænds faldende sædkvalitet. Hvad mon asken fra en brændt hugorm eller sekret fra en bævernumse har forsøgt at kurere? I mere end 800 år af danmarkshistorien har de tidlige læger og kloge mænd og koner givet råd mod alverdens dårligdomme. Inge Kjær Kristensen er arkæolog og kulturhistoriker og har siden 1990’erne undersøgt folkemedicinens traditioner, og hvordan dyr og menneskedele har været anvendt. Med udgangspunkt i sin bog ”Bævergejl og muldvarpefedt” vil hun denne aften fortælle, om hvordan folkemedicinens brug af dyr og menneskedele rummer overraskende kure, som vi i dag finder besynderlige og nærmest hårrejsende. Mænds sædkvalitet er faldende – mon vores nære slægtning aberne kan gøre os klogere på hvorfor? For hvorfor er mænd så dårlige til at danne sædceller, når abernes sæd er sprællevende? Det undersøger professor Kristian Almstrup fra Københavns Universitet og Rigshospitalet sammen med et internationalt forskerhold. De råder over verdens største samling af abetestikler og forsker i testikelvæv fra store menneskeaber som chimpanser, gorillaer og orangutanger. Abernes genetiske arvemasse er stort set identisk med mennesket og et kig ind i abernes testikler kan fortælle os om vores egen biologi – og om fremtidens fertilitet. Kan der ligefrem være evolutionære kræfter på spil? Foredragsholdere: Inge Kjær Kristensen , arkæolog, kulturhistoriker og forfatter, seniorforsker på Museum Salling Kristian Almstrup, professor på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet Aftenkonsultation: Fra myre til hval – Om antibiotikaresistens og menneskekroppens helingsprocesser 19. november Fra de helt små til de kæmpestore. På laboratorierne har forskere et væld af forskellige dyr under mikroskop i forsøg på at aflure dem deres skjulte evner. Denne Aftenkonsultation handler om, hvordan dyr kan hjælpe med udvikling af ny medi